Et oplagt emne til
sin scrapbook er at lave nogle emnesider om en baby
eller lave sin egen udgave af barnets bog.
Mange bliver bidt af denne hobby når
de får en baby i huset.
Det er et oplagt emne at lave scrapbøger om sine
børn. Her er der altid noget at scrappe om.
Barnets bog
Mange starter sin scrapbooking karriere
med at lave sin egen udgave af Barnets bog.
Man har langt flere muligheder for at få sin historie
fortalt og for at sætte billeder ind, end i de
fortrykte bøger, som man kan købe.
En god idé er, hvis man kan finde
sammen med andre og scrappe sammen med dem. Man kan
man ofte hjælpe hinanden og inspirrere hinanden.
Spørg i din mødregruppen om de ville være
interesseret i en formiddag med babyscrap.
Eller man kan melde sig til et kursus i babyscrap. Søg
evt. på nettet efter kurser.
Graviditeten - en god start
Det starter helt fra graviditeten. Her
kan man tage nogle billeder af den store mave, skrive
lidt om hvad man oplever i graviditeten og fortælle
om alle de søde historier, som sådan en
mave fører med.
Skriv lidt om mål og vægt,
gener, sjove vaner, observationer, lægetjek mm
Mange muligheder med sin baby
Senere når baby er kommet, er
der jo uendelige muligheder for fotos af vidunderet.
Den første tid med baby, babys første
smil, de første skridt, barnedåb, fødselsdag
mm
Børn er dejlig nemme at tage billeder
af der kan bruges til scrapbooking.
Billederne fortæller ofte en lille historie om
børnene, man kan udnytte.
Sørg for at skrive historien ned rimeligt hurtigt
eller skriv små stikord, så du senere kan
huske historien. Den forsvinder hurtigere end du tror.
Der er mange begivenheder med sin baby,
som man kan tage billeder af.
Den første gåtur, den første tand,
den første..., fastelavn, sne, legetøj,
skovturen med børnene, bedsteforældre,
gode venner, søskende osv...
Pynt din baby side
Der er også mange ting man kan
bruge som pynt
på scrapsiderne. Der findes mange stickers med
baby, baby papir, baby bånd, baby plastik knapper
og og andre ting som mini sutter, armbåndet fra
sygehuset, indbydelsen fra barnedåben osv.
Der findes et væld af mønsterpapir med
baby tema, disney ting, ting de interesserer sig for,
når de bliver lidt større fx. biler
eller heste
og.... der er kun fantasien der sætter begrænsningen.


|